23948sdkhjf
Innehållet nedan modereras inte i förväg och omfattas därmed inte av webbplatsens utgivningsbevis.

Vil du være ewiis nye integrationsspecialist og solution architect?

Upprättad
Region
Danmark
Vil du være med til at sikre EWIIs strategi om én digitalt integreret multiforsyning? Hos EWII går vi forrest i digitaliseringen og elektrificeringen af samfundet, og det betyder, at vi gerne vil have sammenhængende systemer og forretninger. Vi er en organisation i en spændende udvikling, og vi mangler dig, som skal være vores nye specialist i integrationer.

 

 

Udvikler og løsningsarkitekt i én 
I jobbet som integrationsspecialist er det dig, der er eksperten, og du vil have ansvaret for at udvikle integrationer og API’er, ligesom du har overblikket som løsningsarkitekt. Det er dig, der vælger, hvordan de enkelte løsninger skal bygges – primært med MS Azure som værktøjskasse (API Mgmt, Application Gateway, Logic Apps, Functions, Service Bus, Event Hub osv.). Drift og vedligehold af eksisterende integrationer vil også være dit ansvar. 

Da stillingen er nyoprettet, har du mulighed for selv at påvirke indholdet i jobbet. Du vil være tilknyttet IT, men du vil i høj grad arbejde på tværs af forskellige forretningsområder.  

Du vil være en succes, når du sætter retningen for integrationer både internt og for eksterne konsulenter, der evt. hjælper med udviklingen - og når data kun skal tastes én gang. 

Hvem er vi? 
Du bliver en del af en moderne IT-afdeling og får 16 fantastiske kollegaer, som har en uformel omgangstone med masser af humor. 

Stillingen er på fuld tid og beliggende i Kolding, og du vil referere til IT-chefen. I det daglige vil du have en stor samarbejdsflade på tværs i hele koncernen med kontakt til fx forretningssupport. Det er således vigtigt, at du kan kommunikere med hele forretningen, forstå deres behov og omsætte dem til løsninger. 

Det er dig, der får koncernen til at hænge sammen digitalt, og du får gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling.” – Kristian Iversen, IT-chef.

Analytisk stærk softwareudvikler 
Du har erfaring med softwareintegrationer, måske som udvikler, og du har en relevant uddannelse som datamatiker, bachelor i softwareudvikling, datalog eller lignende. Vi forventer, at du er stærk i Azure Cloud platformen, så det vil være en fordel, at du har arbejdet med Microsofts Cloud teknologier, ligesom kendskab til andre brancheløsninger vil være en fordel. 

Som person er du analytisk stærk og drevet af innovation. Du er proaktiv, selvkørende og i besiddelse af en positiv tilgang. Du sikrer altid struktur og dokumentation i dit arbejde. Du er en dygtig formidler og kan kommunikere på alle niveauer i en organisation. 

Forretning med hjerte   
Hos os kan du bruge og udvikle dine kompetencer i meningsfyldt arbejde til gavn for vores kunders hverdag. Vi prioriterer din personlige og faglige udvikling, og sammen med ca. 430 andre fremsynede og resultatskabende medarbejdere kan du være med til at sikre en grøn og bæredygtig omstilling. 

Vi har rødderne i hjertet af Trekantområdet, hvor vi passer godt på vores fælles infrastruktur. Vi skaber en altid tilgængelig, konkurrencedygtig og fremtidssikret el-, vand-, varme- og fiberforsyning på et niveau, der sætter Trekantområdet på verdenskortet.

Ligeledes rådgiver vi om energi, forskning og udvikling af fremtidens klimavenlige energiteknologier. 

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for EWII, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Allan Rønne Gudbergsen på tlf. +45 3085 1333.



Skicka din ansökan

Ansök nu



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hemsidan
Se flera jobb
Se hela profilen

Sänd till en kollega

0.235